De transportkøbende virksomheder har på indgående transportaftaler tilknyttet en oliereguleringsfaktor – både nationalt og internationalt. Reguleringerne er dog meget varierende mellem udbyderne, og ligger fra en indkalkuleret del af prisen, på op til 32-35% af basisprisen.
De forskellige omkostningsparametre ved transportaftaler, kapacitetsomkostninger, løn og olie, varierer på markedsniveau og transportform.
Ved korte og tidskrævende distancer vil olieandelen være mindre i forhold til løndelen, hvorimod olien vil udgøre en større andel ved transport over længere distancer. Ved stykgodsforsendelser der håndteres via terminal, vil omkostningerne til olie være lavere, og omkostningerne til løn være højere.
På de fleste transportopgaver vil olieandelen ligge på mellem 18-25% af de samlede omkostninger, med mulighed for udsving.
Årsagerne til udsving i olietillægget hos transportudbyderne er flere.
Aftalens starttidspunkt kan være en af årsagerne, da en ældre opstartsdato medfører et højere olietillæg. Ligeledes har transportformen en indflydelse, da der ved nærtransport vil være et lavere tillæg end ved fjerntransport.
Et godt råd
Ved et højt olietillæg bør aftalen revurderes, idet reguleringen foretages på de samlede omkostninger, som i forvejen indeholder en olieandel. Olietillægget bør som udgangspunkt altid være variabelt, men sørg for at sikre jer, at modellen er gennemsigtig og kan kontrolleres både af transportsælger såvel som transportkøber.
Du kan læse mere om olietillæg her.
Følg os på LinkedIn
